Stuelejlighed beliggende i flot pakhusejendom lige midt i Latinerkvarteret. Under 100 m til Slotssøen og gågadesystemet og dog roligt beliggende med udgang til egen lille have, fælles parkeringsgård og med flot smedejernsport (fjernbetjent) til ejendommen.
Lejligheden er holdt i rustik stil med flotte og synlige loftsbjælker, pudsede og malede murstensvægge, klinker i entre og bad og lyse fyrretræsgulve i øvrige rum.
Indretningen fordeler sig på entre med garderobe og dørtelefon. Badeværelse med brus og plads til egen vaskemaskine, et godt og brugbart depotrum samt lyst og rummeligt soveværelse. Opholdstuen med udgang til haven er i åben forbindelse til nyere køkken fra 2016 med alt i hårde hvidevarer.
En lejlighed med attraktiv beliggenhed, god indretning og fine detaljer.