Hyggeligt stråtækt landhus med dobbelt garage og fyrrum/værksted, fin lille have og velholdt gårdsplads. Beliggende i hjertet af Trekantsområdet i Sdr. Vilstrup nær ved skov og gode turmuligheder. 10 km til Kolding og skolebus til Eltang Skole (ca. 4 km). Også nær motorvejen, men med et nyopsat støjværn (2025) er generne herfra små.
Huset opvarmes med pillefyr, her er vandværksvand samt tilkobling på offentlig spildevand.
Indretningen fordeler sig på entre, dejligt alrum med plads til både spisebordet og en sidegruppe, lyst køkken med adgang til bryggers, bagudgang til haven samt et lille ekstra toilet. En mellemgang med trappe til godt loft, et stort soveværelse med adgang til eget badeværelse og endelig en dejlig opholdsstue med flotte trægulve og brændeovn. For præcis indretning henvises til plantegningen.
Overalt er der trælofter med synlige bjælker - bemærk nedsat loftshøjde.