Kirkevejen 2A, 6640 Lunderskov

Villa fra 1979 til modernisering

EJENDOMMEN SÆLGES I SKRIFTLIG BUDRUNDE MED BUDFRIST ONSDAG D. 12/10 2022 KL. 13.00. KONTAKT OS PÅ TLF. 7553 9033 FOR NÆRMERE INFORMATION.

Fritliggende etplans villa fra 1979, som kræver istandsættelse og modernisering. Beliggende centralt i Lunderskov nær ved skole, børnepasning, indkøb og Lunderskov station. Selve banen grænser op til haven.

Boligen er velindrettet og boligarealet udgør 105 m2. Hertil muret garage på 32 m2. Godt og regulært grundstykke med syd- og vestvendt have samt terrasse. Udvendigt bærer huset præg af manglende vedligeholdelse ligesom boligen indvendigt fremtræder med originalt køkken og badeværelse. Der er således i høj grad mulighed for selv at sætte sit aftryk på en modernisering af villaen.

God og effektiv indretning uden spildplads. Indgang via bryggers/fyrrum med installation af pillefyr, selvstændig varmtvandsbeholder og god plads til vaskesøjlen. Badeværelse med både brus og karbad. Soveværelse samt oprindeligt to børneværelser. I dag er det ene værelse tillagt soveværelset som stort garderoberum - kan nemt reetableres til værelse igen med ny skabsvæg.

Stort køkken alrum med plads til langbord m.m. og i delvis åben forbindelse til lys og rummelig opholdsstue på 30 m2.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.