Rummelig og velindrettet villa med rolig beliggenhed i lukket villalomme. Stisystem til skole, sfo, børnehave/vuggestue og ikke mindst stort sportsanlæg med bl.a. hal, paddle- og boldbaner tæt på boligen.
Villaen fremstår velholdt og i god stand med rigtig fine bygningsrapporter. Af hensyn til vedligeholdelse er/bliver både den sydvendte og vestvendte gavl beklædt med naturskiffer. Den store grund giver masser af plads til børn, have og ikke mindst et rigtig lækkert terrasseanlæg - delvis overdækket og med udekøkken. Hertil fint og isoleret anneks - masser af anvendelsesmuligheder.
Meget økonomisk opvarmning med dels varmepumpe (gulvvarme - dog ikke i walk-in closet og viktualierum) og dels masseovn til træ. Mekanisk ventilationsanlæg i samdrift med varmepumpen.
Villaen er indrettet med stort, lyst og centralt køkken alrum - virkelig hjertet i huset inklusiv udgang til terrassen. Dejlig opholdsstue, 3 store børneværelser, rummeligt soveværelse med eget garderoberum, et ekstra kontor/værelse, stort badeværelse med brus ligesom der er gæstetoilet. I forbindelse med entreen er der bryggers med vask, plads til vaskesøjlen m.m. For den præcise rumindretning, henvises til plantegningen.