Ødis Kroge Vej 7, Ødis, 6580 Vamdrup

Moderniseret rødstensvilla

Rødstensvilla med dejlig udsigt over markerne omkring. Roligt beliggende i Ødis med kort afstand til skole, skov og natur, motorvejstilslutning og kun 10 min kørsel til Kolding.

Ud over villaen på 126 m2 er der to rigtig fornuftige udhuse som depot, værksted m.m. Desuden carport. Nem have, overvejende i græs og grænsende direkte op mod åbne marker og engareal. Fra stuen er der adgang til syd- og vestvendt terrasse (delvis overdækket).

Villaen er de seneste par år moderniseret med bl.a. nyt køkken, nye gipslofter og helt nyt el inkl. ny tavle. Vinduer i god stand, de senest udskiftede er fra 2019, hvilket også er gældende for både for- og bagdør. Fremtræder overalt lyst og venligt og ikke mindst den rummelige stue med udsigten over området, bidrager til et rigtig godt indtryk af boligen.

Indretningen fordeler sig på entre og fordelergang, nyt køkken med fin plads til det hurtige måltid, adgang videre til bryggers med diverse installationer, vask etc. Herfra udgang til lille gårdhave, skur og værksted ligesom der også fra bryggers er adgang til et ekstra værelse. Et godt lille kontor med flot udsigt, rummeligt soveværelse med skabe, ældre badeværelse, men pænt og absolut anvendeligt. Den store stue er begunstiget med et skønt lysindfald og har så fint plads til det store spisebord og ditto sofagruppe.

Et rigtig godt begynderhus og flot moderniseret.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.