Fynslundvej 58, 6064 Jordrup

Fuldmuret hus til modernisering

Et klassisk 50' hus - fuldmuret, lille kælder, stueplan og udnyttet 1. sal. Oprindelig opført som arbejderbolig med statsstøtte, hvilket indebar krav til at holde husene i ordentlig stand og med offentlig tilsyn hvert 3. år! Der er gået mange år siden - også i forhold til tilsynene. Ejeren, som har beboet huset siden opførelsen, er ikke længere og det er tid til, at en ny ejer kan sætte sit præg på det lille hus.

Landlige omgivelser med udsigt til markerne og i gå-/cykelafstand til Ferup Skov. Til skolen, sportshal m.m. i Fynslund er der under 5 min i bil og 1 min mere til Dagli'Brugsen i Jordrup. Stor grund på 952 m2 med masser af muligheder.

Boligen fremstår overvejende ganske original, bl.a. med massive trægulve i fyrretræ. Det betyder også, at i særdeleshed køkken og bad trænger til en modernisering - brændekomfuret kræver i hvert fald nok lidt tilvænning.

Indretning i stueplan med entre og trappe til 1. sal, stue med brændeovn og varmepumpe (luft/luft), et soveværelse, det oprindelige køkken - herfra trappe ned til lille viktualiekælder. Fra køkken er der adgang til baggang og lille badeværelse.
1. salen indeholder repos, lille soverum, et børneværelse samt et større soveværelse.

Ejendommen opvarmes med varmepumpe og brændeovn. Offentlig kloakeret i 2015. Aktuelt ingen vandforsyning og køber skal påregne tilslutning til Egholt Vandværk (ca. kr. 52.500 inkl. moms).

Ejendommen sælges for dødsbo med sædvanlig ansvarsfraskrivelse. Der foreligger el- og tilstandsrapport ligesom der foreligger tilbud på en ejerskifteforsikring.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.