Tjørnevænget 18, 6064 Jordrup

Velindrettet villa fra 2003

Velholdt og rummelig villa med perfekt indretning - forældresoveværelse og hele 3 gode børneværelser med faste skabe. Hertil 2 komplette badeværelser. Centralt køkken alrum med udgang til vestvendt terrasse og lukket have.

Rigtig fine udendørs faciliteter med yderst velanlagt have/terrasser, flisebelagt bred indkørsel, stor carport, isoleret værksted og hyggelig overdækket terrasse til de kølige aftener.

Roligt beliggende på lukket villavej og delvist grænsende op til grønt område. Kort afstand til Dagli'Brugsen, rideskole og sikker vej/sti til Fynslundskolen herunder børnepasning, sportsanlæg m.m.

Indretningen af boligen fordeler sig på entre med adgang til dejligt badeværelse med brus, børneværelse og et rummeligt soveværelse med skabsvæg. Nem møblerbar opholdsstue i delvis åben forbindelse til alrummet med flot væghængt brændeovn og udgang til terrassen. Velholdt køkken med bl.a. emhætte skjult i loftet og ekstern motor. 2 børneværelser med adgang til eget badeværelse. Endelig bryggers med varmeinstallation, plads til vaskemaskine/tørretumbler og godt med skabe og håndvask.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.