Bjerggade 26, 6000 Kolding

Moderniseret byhus med egen parkering

Spændende byhus med egen parkering samt syd- og vestvendt gårdhave - alle muligheder for et skønt udeliv i sommerhalvåret. Beboelse i to fulde etager (ingen skråvægge). Alle byens faciliteter ligger i gåafstand ligesom grønne områder og indkøb.

Boligens stueplan samt baghus, er gennemgribende moderniseret i 2015 - etablering af gulvvarme i stue, alrum og delvis køkken, ny fjernvarmeunit, nyt Svane køkken, nyt badeværelse og bryggers, malerarbejde m.m.

Optimal planløsning, hvad enten der er hjemmeboende børn eller de alene er forbi i weekender og ferier. Hele 1. salen er nemlig indrettet med 3 selvstændige værelser og eget toilet - rigelig plads til eget kontor og et par gode gæste-/børneværelser. Stueplan indeholder entre m. trappe til 1. sal, opholdsstue, alrum med udgang til gårdhaven samt flot hvidt køkken fra Svane med bl.a. massiv stenbordplade og adgang til viktualierum.

Badeværelset yderst smagfuldt og med gode finesser som gulvvarme, håndklædetørrer og væghængt toilet. Funktionelt lille bryggers med håndvask og plads til vaskemaskine og tørretumbler - desuden også her med udgang til gårdhaven. Sluttelig et skønt og lyst disponibelt rum, der aktuelt anvendes som soveværelse - ovenlysvindue, skabsvæg samt udgang til gårdhaven.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.