Nørresø Alle 117, Vester Nebel, 6040 Egtved

Gennemført murermestervilla

En arkitektonisk smuk og velbygget villa med skøn beliggenhed i Vester Nebel. Opført af lokal murermester, fuldmuret byggeri, murede gesimser og overalt gode gedigne nordiske materialer - tegl, massive fyrretræsgulve, flotte hvide gipslofter, etc.

Få skridt fra villaen er der via udbygget stisystem direkte adgang til Nørresø (del af Donssøerne), ligesom der er kort afstand til Vester Nebel skole, børnehaven, sfo og sportspladsen. Byen indtager en optimal placering i Trekantområdet, omkrandset af flot natur og med nem og hurtig adgang til god infrastruktur - 10 min til Kolding og ca. en halv time til enten Vejle eller Billund.

Villaen fremtræder yderst velholdt - hus såvel som haven. Flotte bede med varieret beplantning, fint lille haveskur og flere terrasser med belægning af tegl. Tilhørende muret dobbelt garage (isoleret) med elport, stort udnyttet loftsrum, indbygget værksted og mulighed for opvarmning med luft/luft varmepumpe.

Boligens indretning fordeler sig i stueplan på entre med flot trappe til 1. sal, gæstebadeværelse og adgang til både opholdsstuen og køkken alrummet, som udgør det daglige samlingssted for familien - bl.a. udgang til skøn morgensolsterrasse. Bryggers med god skabsplads, håndvask, varmeinstallation og adgang til viktualierummet. Desuden et godt værelse med faste skabe.

1. salen indeholder stort soveværelse med skabsvæg, fransk altan og lofter i kip med synlige hanebånd. Et dobbeltværelse, som nemt kan reetableres til to børneværelser, et åbent multirum til ungerne eller som villaens hyggelige læseplads og endelig rummeligt badeværelse med brus. Etagen endvidere med ekstra depotmuligheder i form af let tilgængelige skunkrum.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.