Kærtoften 8, 6064 Jordrup

Fuldmuret kvalitetsvilla

Velbeliggende og fuldmuret familievilla villa i rolige omgivelser. Blind villavej med opvoksede haver, kort afstand til indkøb og grønne marker/skov. Sikker skolevej, masser af sportsfaciliteter inklusiv Fynslundhallen og helt ny Padel bane. Fra Jordrup er der under 10 min kørsel til motorvejstilslutning og 15 min til Kolding - I får det hele til næsten det halve.

Villaen fremtræder lys og moderne og ikke mindst lækkert køkken fra 2015 bidrager til det gode indtryk. Det samme gælder for de hvide vandskurede vægge samt hvide gipslofter. Naturligvis med gulvvarme og flot energimærke "C". Optimal planløsning helt uden spildplads, hvor der er indrettet med bl.a. to komplette badeværelser, hjemmekontor samt børne- og forældreafdeling - i alt 4 gode værelser. Hjertet i villaen er naturligvis køkken alrummet med udgang til overdækket terrasse.

Grunden på godt 1200 m2 giver god plads til stor flisebelagt indkørsel, dobbelt carport samt isoleret værksted - i alt 75 m2. Velholdt have overvejende i græs og med fine terrasser, den ene delvist overdækket. Sæt robotten i gang og nyd sommervejret.

For indretningen i øvrigt henvises til plantegningen og ellers book en tid og kom med ud på en fremvisning af denne flotte villa.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.