Tjørnevænget 20, 6064 Jordrup

Gennemført og flot et-plans villa

Velbygget og yderst velholdt familievilla med skøn beliggenhed i Jordrup. Blind villavej, delvist mod åbne marker, nem og sikker vej til skolen, sportshal m.m. Under 10 min. kørsel til motorvejstilslutning og 15 min. til Kolding.

Villaen er løbende opdateret og forbedret og fremstår da også næsten som ny - solcelleanlæg og nyere Bosch gasfyr (Energimrk. "B") sikrer lave forbrugsudgifter. Lyst og lækkert køkken er fornyet i 2019, nye gulve i køkken, alrum og stue i 2020. Gulvvarme over alt.

Udvendigt er tagrender fornyet (stål) ligesom der er rigtig gode forhold omkring isoleret værksted og udhus. Naturligvis dobbelt carport og egen parkering til cyklerne. Velanlagt have orienteret mod syd og vest, skøn terrasse, delvist overdækket og til udelt begejstring om sommeren - en lækker pool.

Indretningen er helt ideel og uden spildplads. Rummeligt indgangsparti med adgang til bryggers - godt med skabe, håndvask og fin plads til vask/tørretumbler. 3 dejlige børneværelser med adgang til komplet badeværelse med brus og væghængt toilet. Køkken alrummet er husets hjerte og ikke mindst det dobbelte ovenlysvindue tilfører rummet lys og stemning. Fin opholdstue med flot brændeovn og udgang til terrassen. Endelig separat forældreafdeling med soveværelse, stor skabsvæg samt eget luksusbadeværelse med både spabad og stor bruseniche.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.