Bakkegærdet 6, 6000 Kolding

En rummelig og yderst velholdt villa i det skønne kvarter omkring Mariesmindevej. Alt ligger indenfor gåafstand, hvad enten det er naturen omkring Dalby Mølleå, indkøbsmuligheder eller Dalby Skole. Fra villaen er der en smuk udsigt over området og helt til Dalby kirke. Velplejet haveanlæg med flere terrasser således, at solen kan nydes fra tidlig morgen til sen aften. Tilhørende dobbelt carport med redskabsrum.

Villaen fra midt 70'erne er løbende moderniseret ude som inde (tag fra 2004 med listetækket tagpap, vinduer er skiftet, badeværelser, bryggers m.m.) og med arkitekttegnet tilbygningen fra 2005 fremstår boligen med sine 185 m2 både nutidig og ideel for børnefamilien. Indretningen giver mulighed for forskelligartet udnyttelse, hvad enten prioriteringen er et fælles legerum til ungerne, et åbent og smart kontormiljø eller en hyggelig tv-stue. Uanset udnyttelsen rummer boligen 3 børneværelser, et stort soveværelse med egen udgang til terrassen, moderniseret og lækkert badeværelse med gulvvarme, flot gæstetoilet i samme stil som det store badeværelse, funktionelt bryggers med egen udgang og installation af fjernvarme. Nydeligt køkken med spiseplads til 4 og direkte adgang til en hyggelig tv-stue (kan naturligvis udnyttes som et alrum i direkte forbindelse med køkkenet). Den store syd- og vestvendte stue giver et dejligt lysindfald og udsigt over området. Brændeovnen er optimal placeret og spreder både hygge og varme til rummet ligesom udgangen til den vestvendte terrasse vil blive flittig benyttet i sommerhalvåret.

For nærmere angivelse af rumindretningen henvises til plantegningen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.