Grønninghovedvej 12, 6093 Sjølund

Rummelig rødstensvilla på godt 230 m2, som i 2017 har gennemgået en komplet modernisering helt fra bunden - det vil bl.a. sige ny gulvkonstruktion med isolering og gulvvarme i hele stueplan, nyt køkken alrum, 2 nye badeværelser, nyt bryggers, nye gulvbelægninger, lofter, vægge, elarbejde m.m. Også vinduer og døre er udskiftet. Alt er udført af håndværkere (Lunderskov Nybyg som totalentreprise).

Moderniseringen er sket med stor sans for detaljen og der er flere rigtig fine løsninger - indbygget emhætte i loftet, Quooker vandhane, muret pejs med glasindsats synlig fra to sider, lækre badeværelser med håndklædetørrer og væghængte toiletter.

Beliggende i udkanten af Sjølund med kun godt 1 km til skole (inkl 6. kl.) og børnehave/SFO. Grønninghoved Strand og den skønne natur omkring Skamlingsbanken ligger indenfor 2-3 km - for den aktive familie bliver det ikke bedre.

Til den store villa hører endvidere muret garage, udhus og lukket gårdhave med aftensol. Resten af grunden med stor og velholdt indkørsel samt græsplæne.

Villaen er yderst velindrettet med bryggers, stort køkken alrum, børneafdeling og stort badeværelse i stueplan - også mulighed for indretning med lille og hyggelig tv-stue med kig til ilden i pejsen. 1. salen indeholde soveværelse med adgang til eget badeværelse, ekstra depotrum/garderobe samt en stor opholdstue med udgang til overdækket altan. Der er mulighed for brændeovn i stuen ligesom der er forberedt for indretning af to ekstra børneværelser.

Villaen er tilsluttet vandværksvand, afløb til offentlig kloak og opvarmning sker med olie- og fastbrændselsfyr i kombination.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.